Tilbage til startside



            
Buste (Rasmus Andersen) med sokkel-teksten:
                 

SEVERIN JØRGENSEN
1842-1926

                 

DANSKE BRUGSFORENINGER REJSTE MINDESMÆRKET
FOR DERES BEDSTE FORKÆMPER






Jens Severin Jørgensen

31.3.1842-10.1.1926

          




Nedenstående tekst er fra

DEN STORE DANSKE
Gyldendals åbne encyklopædi

      
logo_fugl


  
Forfatter: Claus Bjørn




   
Severin Jørgensen

Severin Jørgensen, Jens Severin Jørgensen,  31.3.1842-10.1.1926, brugsforeningsleder. Født i Rostrup ved Hobro, død i Vester Nebel, begravet sst. J. voksede op i et stærkt religiøst præget lærerhjem, kom efter konfirmationen i urmagerlære, men opgav pladsen pga. rygsvaghed. Han kom så i lære i en manufakturhandel i Århus og var efter udstået læretid bestyrer af en købmandsforretning på Mols. I maj 1863 etablerede han sig som købmand i Beder syd for Århus, men hverken denne eller en anden forretning, han derefter begyndte i Jelling, havde tilstrækkelig fremgang. J. besluttede sig for at emigrere med familien til Amerika og forlod landet i begyndelsen af 1866. De skulle sejle fra Hamburg, men skibet blev af storm tvunget tilbage til Cuxhaven to gange og J. opgav nu udvandringen. Han vendte med kone og barn tilbage til forældrene der boede i Sdr. Kirkeby på Falster og J. begyndte at lave husflidsarbejder til salg på egnen. Foråret 1867 tog han borgerskab som høker og bogbinder i Nykøbing F. og købte hus i Ulslev hvor han drev forretning. 1868 blev J. bestyrer af en filial i Ulslev af den s.å. oprettede brugsforening i Idestrup, der var etableret på E. Tesdorpfs initiativ. Filialen kunne ikke svare sig og lukkedes 1869, men genoprettedes atter 1872. J. bestyrede denne påny til han 1875 flyttede til Vr. Nebel hvor han blev uddeler ved en brugsforening som en bror til ham havde fået stiftet året forinden. J. fik her større virkeplads og bl.a. oparbejdede han ved siden af brugsforeningen en efterhånden ret betydelig grovvareforretning som han drev for egen regning. Foreningen åbnede filialer i nabolandsbyerne og 1883 udkastede J. en plan om et fællesindkøb, idet han tilbød 150 brugsforeninger at benytte ham som grossist. Planen vandt ikke tilslutning men lokalt forestod J. et fællesindkøb for foreningen i Vr. Nebel, dens filialer og et lille antal brugsforeninger på egnen. 1884 var der på Sjælland oprettet en fællesforening, men byggende på andre principper end de af J. fremførte. I de følgende år førtes en til tider heftig debat i brugsforeningskredse, og J. arbejdede mere og mere åbenbart for en speciel jysk, af ham selv ledet, fællesforening der blev oprettet på et møde i Århus 16.4.1888. Fællesforeningen blev drevet på J.s regning og risiko frem til 1893, hvad der formentlig dels var en fordel over for leverandører dels ved ikke at hæfte brugsforeningerne økonomisk kunne virke tiltrækkende på flere af disse, ikke mindst de mange nyoprettede brugsforeninger fra 1880-erne. J.s fællesindkøb havde god fremgang i de følgende år – 1889 var 36, 1895 154 foreninger tilsluttet, og omsætningen steg i samme tidsrum fra 136 000 til 600 000 kr. Fællesindkøbet havde sæde i Kolding, men udvidedes efterhånden med filialer i de større jyske byer og i Odense og København, og 1893 omdannedes fællesindkøbet fra reelt at være J.s firma til et andelsselskab. Mens J.s fællesorganisation således ekspanderede stagnerede den sjællandske fællesforening og det blev klart at en sammenslutning var den naturlige løsning ikke mindst efter at den jyske fællesforening 1895 havde åbnet filial i hovedstaden. I efteråret 1895 forhandledes om sammenslutning, og pr. 1.1.1896 trådte Fællesforeningen for Danmarks brugsforeninger (FDB) i kraft med J. som formand for bestyrelsen.
 
J. var formand for FDB fra oprettelsen 1896 til 1913 og han prægede virksomhedens stærke vækst og ekspansion i disse år. Efterhånden udvidedes aktiviteterne, bl.a. med egen fabriksvirksomhed, hvad J. stærkt ønskede fremmet. Pga. angreb på visse misforhold inden for brugsforeningernes regnskabsvæsen støttede J. indførelsen af en professionel forretningsmæssig revisionsvirksomhed og han står på dette punkt som en af pionererne inden for dansk erhvervsliv. Over for stigende tendenser til koncentration og monopolisering inden for erhvervslivet ønskede J. at bruge FDB som modstød, således over for tobaksbranchen, DDPA og mest markant i den såkaldte "cementkrig" 1910–15 hvor J. i samarbejde med andre andelsvirksomheder fik stiftet Dansk Andels-Cementfabrik. J. var meget offensivt indstillet på dette punkt, så gennem internationalt og særlig nordisk andelssamarbejde værdifulde hjælpemidler i kampen mod udviklingen i det private erhvervsliv, men hans indsats hæmmedes her af det forhold at han i sin anti-kapitalistiske indstilling gik videre end de fleste af sine kolleger i andelsbevægelsens ledelse og ikke mindst videre end det var muligt at få de enkelte lokale foreninger og selskaber med.
 
J. var tidligt aktiv for en samordning af danske andelsvirksomheder. Han medvirkede afgørende til oprettelsen af Dansk Andels Ægeksport 1895, og han var den egentlige initiativtager til oprettelsen af andelsudvalget 1899. J. øvede inden for denne institution en betydelig indflydelse frem til sin død, og han var bl.a. medinitiativtager til Dansk Andels-Gødningsforretning 1901, De danske Mejeriers Fællesindkøb s.å., og han var ligeledes en af ophavsmændene til Andelsbanken der stiftedes 1909, men som J. havde agiteret for siden 1890erne. På baggrund af hans særlige interesse for internationalt samarbejde mellem andelsvirksomheder var det naturligt at han hyppigt repræsenterede Danmark og dansk andelsbevægelse udenlands, og J. var således medstifter af og bestyrelsesmedlem i The International Cooperative Alliance. Op mod første verdenskrig trak han sig mere og mere tilbage fra den direkte ledelse inden for andelsbevægelsen, men bibeholdt til det sidste en ledende position inden for dansk andelsbevægelse. J. var en ringe taler, men betydelig som skribent. 1888–1900 redigerede han og skrev en stor del af stoffet til Maanedsblad for jydske Brugsforeninger, fra 1896 Maanedsblad for danske Brugsforeninger, og senere blev han en flittig bidragyder til Andelsbladet. Tillige forfattede han Haandbog for Brugsforeninger, 1894, en klart opbygget og praktisk tilrettelagt vejledning i brugsforeningsspørgsmål. Hans skribentvirksomhed spændte over et vidt register, både praktisk forretningsmæssige problemer og mere ideologiske og etiske emner. Han orienterede om andelsbevægelsen i udlandet og behandlede ofte sociale og oplysningsmæssige spørgsmål. Det var magtpåliggende for J. at understrege, at andelsbevægelsen havde et sigte ud over det rent forretningsmæssige og han understregede til stadighed det alment-menneskeligt opdragende og udviklende i andelsbevægelsens grundlæggende principper. Han fremdrog de ideelle sider af andelsbevægelsen stærkere end nogen anden af de samtidige ledere i dansk landbrugs andelsbevægelse, og han måtte på disse punkter lide skuffelser på baggrund af forholdene under verdenskrigen og ikke mindst lukningen af Andelsbanken 1925.
 
J. så ligeledes i andelsbevægelsen et virksomt redskab til at afhjælpe social nød, og han søgte sidst i 1890erne at få en dialog med socialdemokratiet om brugsforeningernes betydning for bedring af arbejderbefolkningens kår. Personligt stod han på et kristent livssyns grund, nært knyttet til det grundtvigske menighedsliv på sin hjemegn og med tæt samfølelse med det grundtvigske oplysningsarbejde. J. opfattede mere end nogen anden af sine samtidige andelsbevægelsen som en bred samfundsomformende bestræbelse i slægt med tidens folkelige bevægelser og byggende på centrale elementer i et kristent og socialt samfundssyn. Han var personligt en undselig, lidet fremtrædende skikkelse, men som administrator af betydeligt format. Fra slutningen af 1880erne og frem til sin død var der en sammenhæng i hans bestræbelser, og han formulerede en række hovedlinjer og principper for andelsbevægelsen der blev stående i en lang årrække. Han var ikke uden stræben efter personlig magt og indflydelse, jfr. den stærke koncentration af FDBs virksomheder i Kolding, men det var på bevægelsens vegne. Kombinationen af ideel bestræbelse for samfundets forandring og bedring af livsvilkårene for de ringest stillede og hans praktisk forretningsmæssige indsats placerer J. som en meget betydelig skikkelse i dansk historie i årtierne før og efter år 1900.
 

Familie
 
Forældre: lærer, senere i Beder og Sønder Kirkeby, Peter Michael J. (1813–78) og Karen Kirstine Jensen (1816–84). Gift 2.11.1864 i Mårslet med Johanne Frederikke Wippert, født 28.9.1847 i Horsens, død 3.3.1926 i Vester Nebel, d. af væver Johannes Augustin W. og Caroline Georgine Petersen (1829–1914, gift 2. gang 1872 med lærer i Mårslet, landstingsmand Morten Andersen, 1814–96, gift 1. gang 1838 med Maren Marie Nielsen, 1815–63). – Bror til Karl A. J. og Konrad J.
 

Udnævnelser
 
R. 1912. DM. 1921.
 

Ikonografi
 
Buste af Rasmus Andersen, 1909 (Vester Nebel). Mal. af Knud Larsen, 1920 (Fr.borg) og Anna Ancher (Skagens mus.).
 

Bibliografi
 
Andr. Nielsen i Andelsbl., 1912 245–52. [H. Stenbæk m.fl.] sst. 1926 43–49 69–74 105. Karl A. Jørgensen sst. 168–72 199–201. [A. Axelsen Drejer] sst. 1942 409–13. Peter Rasmussen i Højskolebl., 1926 73–76. [H. J. Hansen] i Tidsskr. for frøavl, s.å. 376–78. [H. Hertel] i Tidsskr. for landøkonomi s.å. 90f. J. Th. Arnfred: S. J., 1942. Fællesforen. for Danm.s brugsforen. 1896–1946, red. A. Axelsen Drejer, 1946. Sig. Rambusch i Erhvervshist. årbog 1954 106–11. Preben Dollerup: Brugs-foren. 1866–96, 1966 45f 226 233–42 243–52 258 264–68 283–86. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

 

 


 

 

Rettelse til ovenstående tekst angående begravelsessted

Severin Jørgensen blev ikke begravet i Vester Nebel.
Iflg. Ågård Frimenigheds hjemmeside http://www.aagaardfrim.mono.net/8814/Historie
var
Severin Jørgensen kasserer i den første bestyrelse for Ågård Frimenighed
og er begravet på Ågård Frimenigheds kirkegård
 

Tilbage til tekst


 

 

Til toppen