byskilt_mini_graa



Vester Nebel Lokalhistorisk Arkiv
i “Oasen” ved sportspladsen, Bavnehøj 177, Vester Nebel
Åben første onsdag i måneden kl. 18-21 eller efter aftale på tlf. 75 55 31 01


Formand og arkivleder:
Henning Neve Larsen, tlf. 23 96 21 01 eller 75 55 31 01, mail:
hnl@hnl.dk

Næstformand:
Kim Steinbach, tlf. 46 75 78 82, m
ail: ulve-kim@hotmail.com

Kasserer og sekretær:
Torben Refsgaard, tlf. 40 70 72 04, mail: torbenrefsgaard79@gmail.com

 

Medlemskab af foreningen koster 50,- kr. pr. år pr. par og 25,- kr. for enlige.
Kontingentet kan overføres via netbank på konto nr.: 3618 6510237933
eller indbetales til ét af bestyrelsesmedlemmerne.

Arkivet har åbent den 1. onsdag i hver måned
fra kl. 18.00 til kl. 21.00

Har du forslag til aktiviteter, ligger du inde med lokale dokumenter som skal bevares eller vil du bare gerne høre mere om arkivet så er du velkommen til at kontakte os.


_______________________________________________________

2017-11-07_Egtved_Posten_-_2017-11-07-19

_______________________________________________________



GÅ EN TUR...
Lokalhistorisk gåtur i Vester Nebel
    
Turen udgår fra Vester Nebel Skole.
Den er tilrettelagt af Vester Nebel Lokalhistoriske Arkiv (her med enkelte tilføjelser)
og tager en times tid til fods.

Du kan downloade den originale tur-beskrivelse som pdf,
printe den ud (7 sider) og tage den med rundt


kort



skole4
        
1. Vester Nebel Skole

Claus Moe, skoleinspektør på Vester Nebel Skole 1972-2002 fortæller, at skolen, der fra 1785 lå ved Vester Nebel Kirke, siden 1821 har ligget på det nuværende sted. Først i det tidligere husmandssted indtil det brændte i 1848. Så byggedes en ny skole med klasselokale og lærerbolig. Huset eksisterer ikke mere. I 1887 opførtes en ny skolebygning sydøst for den gamle ud mod Koldingvej. Bygningen eksisterer stadig og rummer i dag musikundervisningen. I 1925 blev der opført en ny bygning med lærerbolig og et klasseværelse. I dag er det skolens bibliotek og edb-lokale. I 1939 opførtes en vinkelbygning, der forbandt de to gamle skolebygninger. Den udvidede skole, der  nu kaldtes Vester Nebel Centralskole, fik hermed yderligere tre klasselokaler og en gymnastiksal. Denne bygning var tegnet af arkitekt Sigurd Madsen, Kolding. I 1950'erne og 1960'erne skete mindre bygningsændringer, men i 1975 opførtes endnu en skolebygning mod sydvest med to klasselokaler. Flere bygningsændringer fulgte i de følgende 25 år, indtil den store tilbygning på 1000 kvadratmeter blev bygget i 2000/2001 og gjorde plads til indskolingen til og med 3. klasse samt skolefritidsordningen.



alleen1
        
2. Alleen 1, 2 og 3

Husene Alleen 2 og 3 er eksempler på "Nevelhuset" elementhusbyggeri i Vester Nebel produceret af malermester Anton Engelhardt Meyer. Han etablerede firmaet A.E.M. Husbygningskompagni, der i 1940'erne og 1950'erne producerede færdige små beboelseshuse, sommerhuse og havehuse. De byggedes op af elementer på 100 cm x 220 cm. der byggedes op ad brædder, isoleringspap, kyllingetråd og cement. Specialplader havde vinduesåbninger og gavlstykker. Husene kunne bygges hurtigt og var meget billige at bygge. Salget skete via mund til mund-metoden og huse er solgt så langtvæk som Padborg og Troldhede. I 1950'erne blev produktionen, der en overgang beskæftigede 10 mand, udkonkurreret af de støbte betonelementer, der nu var opfundet.



severin
        
3. Skuptur af brugsuddeler Severin Jørgensen

Severin Jørgensen hørte til blandt de største fortalere for brugsforeningernes udbredelse i landet. Derfor rejste de danske brugsforeninger et minde over ham efter hans død i 1926. Mindet er en buste (Rasmus Andersen) på granitsokkel med inskriptionen: “Severin Jørgensen 1842-1926. Danske Brugsforeninger rejste mindesmærket for deres bedste forkæmper”.
Severin Jørgensen blev født i Rostrup Skole ved Hobro den 31. marts 1842 som søn af lærer P. M. Jørgensen. Han blev leder af en af landets første brugsforeninger i Ulslev på Falster og var fra 1875-1911 uddeler i Vester Nebel Brugsforening.
I 1887 tog han initiativ til oprettelse af en fælles indkøbsforening for alle brugsforeninger på Koldingegnen, der i 1888 blev udvidet til Fællesforeningen af Jyske Brugsforeninger i 1888. Den landsdækkende Fællesforeningen for Danske Brugsforeninger blev dannet i 1896 med ham som formand frem til 1913.
Severin Jørgensen var også initiativtager til etableringen af FDBs Fabrikker i Kolding i 1896, der rummede et kafferisteri samt chokolade- og bolsjefabrik. Han var også med til at danne Dansk Ægeksport i i 1894 og Dansk Andels Cementfabrik i 1911. Han var medlem af det internationale andelsforbund i London (ICA), hvor han i 1921 blev udnævnt til æresmedlem.

Læs mere om Severin Jørgensen



walter1
        
4. Ole Walthers lervarefabrik og cementstøberi, Koldingvej 48-52.

De to huse er beboelseshuse bygget i henholdsvis 1912 og 1917 i stilen "Bedre Byggeskik". Ole Walther var udlært murer hos sin far, kom efterfølgende på Teknisk Skole og på valsen rundt i Europa. Da han kom hjem kom han på Agård Højskole, hvor han mødte Luise Olesen fra Gesten. Hans første byggeri var mejeriet i Vester Nebel. Herefter byggede han et cementstøberi bagved huset Koldingvej 48. Senere byggede han i begyndelsen af 1920erne bag ved nr. 52 en lervarefabrik og ansatte pottemagere. Han stod selv for regnskab og salg, mens hans kone kørte rundt med varer til kunderne. På fabriksskiltet stod Vester Nebel Lervarefabrik og på lertøjet blev stemplet Walthers Lervarefabrik.
Ole Walther døde allerede i 1926, men hans kone førte fabrikkerne videre. Da sønnen Ebbe Walther i begyndelsen af 1950'erne kom tilbage fra 6 år på Island, lod han de to fabriksbygninger rive ned og udlagde området til natur. Han døde i 1988.

Læs mere om familien Walther



kirke
        
5. Vester Nebel Kirke og kirkegård

Kirken er fra romansk tid bygget i 1100-1200 årene.
Det ældste i kirken er en døbefont, romansk med glat kumme og lav fod. Altertavlen er af nyere dato: det er et maleri af P. Møller fra Kolding fra 1889, der forestiller Kristus og Peter på søen. Der findes også en gammel fløjaltertavle over for indgangsdøren til selve kirkerummet. Den er fra ca. 1575 og åbnes ved særlige lejligheder. Den mest interessante af kirkens ejendele er vel nok den sengotiske prædikestol fra ca. 1560-70 med smalle hjørnesøjler, der indrammer ti lige store felter med forgyldt ornamentik. Kirken blev selvejende i 1930 efter at have hørt under Elkærholm i ca. 100 år.



forsaml
        
6. Forsamlingshuset, Koldingvej 31

Forsamlingshuset blev bygget i 1891 og senere ombygget i 1927. I 1953 blev der bygget en forgang på, lavet en scene og muret røde sten omkring huset. Ud over forenings- og familiefester blev huset brugt til gymnastik. Der var også danseskole og biograf. Senere blev den lille sal bygget til. I 1960'erne og 1970'erne var der mange forsamlingshusfester, hvor byens borgere mødtes. Fastelavnsfest, forårsfester, høstfest, dilettant, revy og ikke mindst generalforsamlingen var et tilløbsstykke. Der blev holdt snefest i forbindelse med en snestorm, og der var fuldt hus. Fra 1980'erne blev det svært at få frivillige til at arrangere fester for alle. I stedet er det nu byens forskellige foreninger - Folkedanserforeningen, Borgerforeningen, Pensionistforeningen, der lejer forsamlingshuset til deres aktiviteter. Der afholdes desuden mange familiefester.



DSC_0010hjerte2
Brugsen-gml
        
6. Brugsen, Koldingvej 29 (med hjertestarter)

Brugsforeningen er stiftet i 1874. Foreningen erhvervede i 1875 egen bygning, som udvidedes i 1883 og igen i 1926. 1959 åbnedes ny selvbetjeningsbutik efter en større ombygning. I 1971 moderniserede butikken igen - og det er sket mange gange siden med flere servicefunktioner, f.eks. udlevering af apotekervarer, posthus i 1983, blomsterbinding, fotokopiering osv.
Der findes en hjertestarter uden for Brugsen - ved flaskerummet.



karlsm
        
7. Karlsminde

Huset, der hedder "Karlsminde" er det hus, som Severin Jørgensen byggede til sig selv i 1906. Det er delvis i to etager med hvidt træsprinkelværk helt op i kippen. Huset er nydeligt dekoreret i tidens stil.



smed
        
 8. Koldingvej 23

På Koldingvej 23 boede smeden, "Smedeole" kaldet. Ejendommen er i 1907 opført af bygmester Ole Walther. Stilen er karakteristisk og let genkendelig - let buet tag og mange specielle detaljer. Der er et lidt sydlandsk præg over det. En stenpikning forbinder denne med selve smedjen, som lå på Agårdvej. men den blev brækket ned for år tilbage og genopført på den gamle Danebod Højskole (nu Efterskolen Strand) i Fynshav på Als.
Sten, tegl og inventar blev nummereret og flyttet og genopført og virker nu som arbejdende museumssmedje.



mej
        
9. Grønne Mølle - Vester Nebel Mejeri, Koldingvej 17

Det gamle mejeri, opført i 1911 og lukket i 1966. Det bestod af en hovedbygning ud mod vejen, forskellige bygninger bag ved og en bestyrerbolig med lidt have foran. En overgang efter lukningen af mejeriet blev der fremstillet sodavand i hovedbygningen, en overgang også ost fra en af bagbygningerne. Der var også vaskeri, grillbar og døgnkiosk. Bønnespirefabrikken lejede sig ind i mejeriet i starten, men købte bygningen i 1994. Mejeribygningen ud mod vejen blev nedrevet april 2011. Bønnespirefabrikken fusionerede med en fabrik på Sjælland og tilbage er kun boligen.



kro
        
 10. Krohaven

Der, hvor boligkvarteret Krohaven ligger i dag, lå tidligere Vester Nebel Kro, der blev brækket ned i 1996. Det var en lang, hvid længe med parkeringsplads foran ud mod vejen og en ældre have på den anden side af bygningen. Kromutter, Kis Brødsgaard, lavede velsmagende mad, der blev serveret af en legendarisk tjener Jon. Der var servering enten i slyngelstuen eller i et par dagligstuerum á la 1930'erne. Pensionister spiste dagligt varm mad i slyngelstuen.

Da vi en aften havde holdt et lille møde og nu sad og drak kaffe med masser af kager, kom Jon pludselig og spurgte om vi havde kaffe og kager nok, for nu skulle han ned at fodre heste.

Ved et bryllup en lørdag kom nogle gæster lidt for tidligt og derfor satte sig ind i slyngelstuen for at drikke en øl. De blev smidt ud af Jon. Man måtte ikke sidde i slyngelstuen, når man hørte til festen.
Da festen var slut myldrede de ud til bestilte taxa’er. Det viste sig, at der var for få taxa’er men de kunne ikke få lov at komme ind igen og bestille flere taxa’er (Det var før mobiltelefonernes udbredelse).
Da bryllupsparret om søndagen kom for at betale regningen, ville de lige have et hurtigt stykke smørrebrød. Det kunne de ikke få, når de ikke havde bestilt bord, selv om der på det tidspunkt ikke var mange gæster eller kunne have brugt slyngelstuen.



børn
        
11. Børnegården, Vester Nebel, Donsvej 1

Krügers Gård, som i 2006 blev ombygget til byens nye og tiltrængte børnehave. Gården blev købt af daværende Egtved kommune.



12. Fattiggården, Donsvej

På hjørnet af Donsvej og Agårdvej lå indtil for et par år siden byens fattiggård. Den havde været firelænget, men var faldefærdig. Den er nu revet ned og fjernet, og der er bygget boliger i stedet for.



13. Karensminde, Ågårdvej

Denne gård tilhørte Marinus Jørgensen, født 3. april 1845 og bror til Severin Jørgensen. Han blev uddannet fra Jelling Seminarium i 1865 og blev den første forstander for Friskolen Karensminde i Vester Nebel fra 1869. Han var aktiv i sogneråd, skytteforening, brugsforening m.m. men døde allerede i 1878.


 

_________________________________________________________________
 


FUNDET PÅ INTERNETTET:

På nedenstående links kan du bl.a. læse lidt om
tidligere arkivleder Ebbe Walther og hans forældre,
der havde lervarefabrik, cementstøberi og bygmesterforretning
i Vester Nebel

En bygmester og hans familie i Vester Nebel
af Lars Peter Lund.
http://www.fyldepennen.dk/tekster/22871

"Vester Nebel - En levende landsby"
af Paul Frederiksen.
Fra Koldingbogen 2007
Se her

“Nevelhuset - Et tidligt elementhusbyggeri i Vester Nebel”
af Mette Brødsgaard.
Fra Koldingbogen 2007
Se her



Til toppen